Har du lagt et budget? ….Altså et performancebudget

Der er ikke nyt, at brugere af hjemmesider eller apps er utålmodige. 7 sekunder har længe været nævnt som den magiske grænse for brugernes tålmodighed. Men i dag er billedet anderledes. 2-3 sekunders loadingtid er smertegrænsen for 75 % af brugerne i dag. Efter få sekunder uden at få opfyldt deres behov forlader de applikationen.

At man som applikationsejer er nødt til at tænke over performance, er ikke en nyhed, der rydder forsider. Det nye er, at det bliver mere og mere udbredt, at virksomheder forholder sig mere økonomisk til deres applikationers performance – hvad enten disse er eksterne eller interne. Dårlig performance koster ganske enkelt penge. Eksternt koster det penge, hvis kunderne forsvinder til en anden leverandør. Internt koster langsomme applikationer penge, fordi medarbejdere spilder tiden på at vente.

At dårlig performance koster penge har afledt, at vi i dag taler om performanceøkonomi. Og der bliver nu lagt performancebudgetter for applikationerne. Grundidéen er enkel. Loadingtid er en ressource, som er begrænset, så der skal tages stilling til, hvad der må tære på ressourcen. Fuldstændigt som andre budgetter. Hvor meget loadingtid må en feature koste?

Som med anden økonomi er der nogle parametre, man kan bruge til at få tallene til at gå op. Man kan:

  • Forøge budgettet
  • Skære unødvendige elementer fra så udgiften undgås
  • Mindske udgiften for nødvendige elementer

At forøge budgettet – Hvad kan I tilbyde i bytte for sekunder?

En brugt og udmærket måde at forøge budgettet på er venteanimationer. De fortæller brugerne, at applikationen arbejder. At de om lidt får deres behov opfyldt. Det lægger lidt til budgettet. Men ikke ret meget – længere. Tiden er for dyrebar. Utålmodigheden for stor. Med mindre altså du kan give brugeren værdi i bytte for tiden. Hvis din venteanimation er overraskende eller underholdende, kan du forøge dit budget. Og er du rigtigt dygtigt, bruger du det samtidigt til at brande dig selv.

Selvfølgelig er der også bagsider ved sjove eller unikke venteanimationer, fx bliver man jo kun overrasket første gang. Og i længden kan morsomheder, der gentages, blive irriterende og have den modsatte virkning af intentionen. Så test grundigt, inden I kaster jer ud i de vildeste morsomheder og hav evt. forskellige animationer, hvor præsentationen styres efter besøgeadfærd.

Det er også klart, at en bedre venteanimation, hvor god den end er, ikke har indflydelse på den tid, medarbejdere spilder internt på at vente. Her er man nødt til at vurdere, om det er muligt at udnytte ventetiden på andre opgaver. Vil det fx være muligt at ændre rækkefølgen af handlinger, så fx en mindre ressourcekrævende handling kan komme ind og udfylde ventetiden.

At skære unødvendige elementer fra – Skal I stadig bruge den dér?

Her er opgaven at identificere, hvor man betaler unødvendigt. Det svarer til at holde op med at betale den årsrejseforsikring, man i sin tid tegnede. Dengang gav det god mening, og den var nødvendig, men da man ikke længere har brug for den, giver det bedre mening, at sige den fra. Så man får budget til andre ting. Man kan jo så altid lægge den ind i budgettet igen, får man brug for den. Men så er der selvfølgelig noget andet, der må ud. Sådan er det med budgetter.

Det er klart, at denne øvelse for mange er meget mindre underholdende end at finde på sjove venteanimationer, men til gengæld kan den virkelig give plads i budgettet. Og så får man også en mulighed for at få ryddet op i sin applikation.

At mindske udgiften for nødvendige elementer – Kan I få det billigere?

Kunsten i denne disciplin er at finde ud af, hvor I kan få en feature billigere. Det er en sparedisciplin i stil med at skære det unødvendige fra. Men da I ikke kan undvære de elementer, det drejer sig om, må I i stedet se på, om I kan få dem ”billigere”.

Det er i stil med at ændre sit avisabonnement fra hel uge til weekend, fordi man alligevel ikke når at læse avisen i løbet af ugen. Eller hvis man gerne vil læse avisen hver dag, dele abonnementsudgiften med naboen, som læser samme avis.

Iiiih, en ny feature!

Alle nye features, hvad enten der er tale om design eller funktionalitet, skal vejes op imod performancebudgettet. Hvad koster de? Er de det værd? Har vi plads i budgettet? Skal noget andet ud?

Ja, det er irriterende, men der er mindst tre fordele:

  • I er nødt til at værdisætte de forskellige features.
  • I er nødt til at designe den bedst mulige løsning af en ny feature.
  • I er nødt til at fokusere på brugerens behov – især for eksterne applikationer. Opfyldelse af brugerens behov er det, der har værdi og tillader en belastning af budgettet.

Det kan lyde paradoksalt, at det er en fordel, at der er noget, I er nødt til at gøre. Men det er det, for I får det rette fokus. Og gør I det inden, I starter udvikling, kan I ikke alene spare på jeres performancebudget men også spare udviklertid og rigtige penge.

Skriv et svar